Lige inden jul fremhævede Klaus Lynggaard i Information fem danske albummer fra 2007: Anne Linnet, Figurines, Speaker Bite Me, Torben Steno & Johan Olsen, samt… Nå ja, det har du vel gættet. Jeg har sakset følgende:

Kenneth Thordal: Alt og intet (Sonet)
Nu spørger De sikkert inkvisitorisk: ”Står De, hr. Lynggaard, ikke på venskabelig fod med denne Thordal?” Jo, jo og atter jo. Men derfor kan jeg jo godt mene, han er en exceptionel god – og meget underkendt - sangskriver og sanger. Ærlig talt forstår jeg ikke, hvorfor der ikke har stået mere blæst om hans tredje album, det på alle måder fremragende Alt og intet, hans stærkeste og sikreste satsning til dato. Og det er ikke fordi, der ikke er kommet andre gode dansksprogede skiver i 2007 – bl.a. leverede Olesen-Olesen (med deres svanesang), debutanter som Laura Mo og Källing, den gode Juncker (der færdiggjorde sin trilogi!), veteranen Allan Olsen og den altid suveræne Jens Unmack i den grad varen i år. Men skal jeg alene skele til hvilken dandsksproget udgivelse, jeg har hørt mest, kommer jeg ikke udenom Thordals skarpe satsning her – i øvrigt forbilledligt produceret af Finn Verwohlt. Tak for musikken, drenge. -lyn