De fleste musikere lider af en eller anden grad af instrumentfetichisme, og jeg har også en rem af huden. Jeg har temmelig mange instrumenter, og nogle af dem er ret dyre.

På Roskildefestivalen mødte jeg min gamle ven Jesper Hedegaard, der fnisende fortalte mig, at han skulle på turné i USA med sit band Family Underground. 18 jobs rundt i Staterne plus den obligatoriske tur tværs over i en flyder. Jeg ønskede ham tillykke og sagde henkastet - og kun liiidt misundelig - at jeg aldrig skulle have brugt al den tid på at øve og i det hele taget lære at spille. Jesper grinede og fortalte mig, at han lige havde fået ny guitar. Indtil for nylig havde han spillet på et begyndersæt fra Musikhuset Aage til en tusse. For forstærker, guitar, ledning, tuner og rem vel at mærke! Med det sæt havde han spillet koncerter og indspillet flere plader. Nu havde han så anskaffet sig en Tokai Stratocaster. For så vidt et ganske anvendeligt instrument, men stadig ikke, hvad man forventer, at en håbefuld guitarist vælger at indtage USA med.

Nu er der bare det med Jesper, at han ikke er guitarist i sådan helt traditionel forstand. Det kan jeg vist godt sige uden at fornærme ham. Jeg er ikke en gang sikker på, at han kender forskel på dur og mol, og hvis han endelig gør, er han sikkert pisseligeglad. Family Underground spiller nemlig… Tja jeg har faktisk ikke hørt ret meget af det, men tjek lige denne beskrivelse, sakset fra http://www.ljud.dk/:

I anledning af deres nyeste plade på det italienske QBICO byder Family Underground på en aften med fri musik og tunge droner. Forced Exousure skriver “It’s like listening to some weird electronic vibes in a room without gravity… you feel like floating around in space, weightless…” FU er DKs klart bedste bud på den efterhånden voksende free-folk new weird whatever scene der har stået stærkest i USA og Finland indtil for nyligt.

Aha. Ja, det er noget med droner – altså langstrakte toner, har jeg forstået. Men Jesper og jeg skiltes altså på Roskilde, og jeg drev forbi gendannede Happy Mondays (Og det var fedt!) Hjemvendt ville jeg lige tjekke Family Undergrounds hjemmeside. Så kunne jeg smide et link og måske skrive lidt om det mærkelige Internet, hvor ikke bare afsporede pædofile finder sammen, men altså også tilhængere at stenet freejazz-dronerock. Og ikke mindst kunne jeg jo lige få lyttet til min gamle vens musik. Men nej. Ingen hjemmesider, intet at lytte på. Nada. Bortset fra en masse begejstrede anmeldelser på diverse blogs rundtomkring. Og så lige det her interview, hvor jeg har scoret billedet: http://www.digitalisindustries.com/foxyd/feature_detail.php?id=69   

Til sidst lykkedes det mig at finde nogle små lyttebidder her: www.secondlayer.co.uk  

Og måske giver det mening, for Family Underground udgiver kun deres musik på vinyl, og så er det vel helligbrøde at lægge det hele til download. Så der røg min historie om det mærkelige broderskab på nettet. Og så alligevel ikke helt, for flere steder omtales Family Underground som ”Denmark’s mysterious Family Underground ensemble”, så måske er strategien med ingen eller i hvert fald ultranørdet og svært tilgængelig markedsføring med til at gøre dem endnu mere spændende og undergrundsagtige i manges øjne. Anyway, hvis du, Jesper, eller nogle af jeres fans læser det her, så smid en besked, næste gang I spiller i et nærliggende solsystem. Så drikker jeg en flaske hostesaft og kommer og stener med.