Vi ligger for tiden vandret, lodret, på skrå og så videre for at indspille næste album i det navnkundige Medley Studie. Her har et hav af danskere og udlændinge indspillet. Prince, Cardigans, Radiohead, Kent, DAD, Tim Christensen… Listen er alenlang. Foreløbig er albummet sat til at udkomme d. 26. februar - og det er gode, gamle genopståede Sonet, der udgiver.

Jeg vil helst lade andre om at bedømme lortet, men noget ved jeg da: Det er atter mesterproducer Finn Verwohlt, der drejer på knapper, hjerner og hvad der ellers kan drejes på og hives i. Og det er igen Strandvaskerne, der spiller, som gjaldt det livet.

På “Skåret ud i pap” og “11 salmer fra bunden af havnen” havde jeg lavet en del af præproduktion hjemme på computeren. Denne gang har jeg ladet Strandvaskerne og Finn bestemme meget mere. Det har givet en mere sammenhængede lyd og forhåbentlig også et mere sammenhængede album.

Albummets indtil videre 13 sange hedder i tilfældig rækkefølge: Nutidens tand, Op på hesten igen, Frinummer, Ikke alt går i ring, Merry Ann, Hvad så?, Nede ved havnen, Gå, Nikolaj, Barneby, På Herrens mark, Køb ind køb ud og øh… ja, den sidste tekst arbejder jeg stadig på.

Hvad albummet skal hedde, ved jeg til gengæld heller ikke endnu. Nogle forslag? Coveret skal lægge klar om et par uger, så… Tilbage til studiet!



Andre indlæg i samme kategori


10 kommentarer til: Hvis bare døgnet havde 117 timer - kort rapport fra studiet 

  1. 1 Simon O

    Hey Kenneth.
    Nutidens Tand eller På Herrens Mark ville nok være mine bedste bud hvis det skulle være ud fra titlerne, ellers ville 13 salmer skåret ud i pap (hi-hi-hi-ho-ho-ho, hvor sjovt) også være en god titel. Ej spøg til side kald den hvad du vil.

  2. 2 Kenneth Thordal

    Hej Simon

    Ja, “Skåret ud i pop på bunden af havnen” er også en mulighed. Klaus Lynggaards solo-album fra forrige år hedder “På herrens mark”, og jeg var for øvrigt kapelmester på den, så… “Nutidens tand” har jeg overvejet, men måske er det lige finurligt nok til en albumtitel. Jeg hader at blive kaldt fi-fucking-nurlig!

    Kenneth

  3. 3 frk larsen

    Hej Thordal,

    Mens vi venter på ny cd… Jeg har faktisk modtaget ønskeseddel på Skåret Ud i Pap og havde også planlagt at kaste et par stykker efter venner i “værtindegaver” i løbet af julen… Kan du ikke starte en lille jule-cd-pusher-biks med signerede cd’er, så jeg ikke skal lede efter dem ude i virkeligheden? :-) Lotte

  4. 4 Kenneth Thordal

    Jow da, frk. Larsen. Må lige se, hvor mange jeg har hjemme i uvirkeligheden, men der er vist et par stykker, der kan få en klo.

    Kenneth

  5. 5 Ask

    Hej Kenneth, hvordan går det med SMUK-optagelserne? Nå mit bud på albumtitel er:
    Op På Hesten Igen

    (og hvis du virkelig vil afvise det så alternativt: Ikke Alt går I Ring)

    :) Ask

  6. 6 Tavs Enderleit

    Den skal da hedde “13 pap salmer skåret ud i havnen”.. eller noget.. glæder mig til at høre det færdige produkt, og hvis det bare bliver halvt så godt som de foregående 2 albums, så er det hyyl..! :)
    Hvis du får tid kan du da også lige give et lyt til mit eget bands nye Ep på http://www.chineese-letterbox.dk

    Hygge hejsa..! :)

    -Tavs

  7. 7 Mary og Frede

    Kære Kenneth

    Ih, hvor vi glæder os! Vi er jo nogle af de store fans. Nå, men til arbejdet.
    Den nye cd skal da hedde en af disse fire:

    Pops(m)art
    Undertekster
    Mainscream
    Sortseer

    Men skal det hænge tættere sammen med albummets sange er “Hvad så?” da bestemt en mulighed. Eller “Indkøb”.

  8. 8 Bertel Maschek Johansen

    Kære Kenneth!

    Først: Mange tak for en god aften i dit selskab engang i november var det vist.

    Du kom lidt vel hurtigt ud af døren, for du glemte flere ting, rytmeæg o.lign.
    Dem kan vi vel aflevere til dig på Alibi, hvor du skal spille inden så længe?

    En titel? Har du droppet Bøh?

    Skal det være en sangtitel, er Frinummer måske ikke dårligt. Det samme kunne gælde “Hvad så?”, eller “Nutidens tand”, en rigtig anmeldertitel, der signalerer at her kommer det store samtids pop/rock album, der tager temparaturen på tidsånden og fortæller os alle wie es eigentlich ist.

    Ok, min stemme går til Nutidens tand.

    Kh., Bertel.

    P.S. Vores fælles helt fylder 60 lige om lidt. Up the hill backwards - it´ll be alright.

  9. 9 Kenneth Thordal

    Hej alle sammen

    Tak for interessen og de gode forslag. Jeg har også modtage nogle stykker på mail, men det endte altså, som I kan læse om i posten Alt og ingenting. Ak ja…

  1. 1 Alt og ingenting - Kenneth Thordal




Skriv en kommentar