Hvis bare døgnet havde 117 timer - kort rapport fra studiet
Skrevet af Kenneth Thordal 10. Dec 2006 i Nyheder, Musik Emne-tags: No Tags.Vi ligger for tiden vandret, lodret, på skrå og så videre for at indspille næste album i det navnkundige Medley Studie. Her har et hav af danskere og udlændinge indspillet. Prince, Cardigans, Radiohead, Kent, DAD, Tim Christensen… Listen er alenlang. Foreløbig er albummet sat til at udkomme d. 26. februar - og det er gode, gamle genopståede Sonet, der udgiver.
Jeg vil helst lade andre om at bedømme lortet, men noget ved jeg da: Det er atter mesterproducer Finn Verwohlt, der drejer på knapper, hjerner og hvad der ellers kan drejes på og hives i. Og det er igen Strandvaskerne, der spiller, som gjaldt det livet.
På “Skåret ud i pap” og “11 salmer fra bunden af havnen” havde jeg lavet en del af præproduktion hjemme på computeren. Denne gang har jeg ladet Strandvaskerne og Finn bestemme meget mere. Det har givet en mere sammenhængede lyd og forhåbentlig også et mere sammenhængede album.
Albummets indtil videre 13 sange hedder i tilfældig rækkefølge: Nutidens tand, Op på hesten igen, Frinummer, Ikke alt går i ring, Merry Ann, Hvad så?, Nede ved havnen, Gå, Nikolaj, Barneby, På Herrens mark, Køb ind køb ud og øh… ja, den sidste tekst arbejder jeg stadig på.
Hvad albummet skal hedde, ved jeg til gengæld heller ikke endnu. Nogle forslag? Coveret skal lægge klar om et par uger, så… Tilbage til studiet!
Andre indlæg i samme kategori
- Songs From Death Row
- Se videoen Death Town
- Morgensang under Skanderborg Skyline
- Støttekoncert for Unicef
- Ode til hoved af død rød ged - Evaristti og Thordal i Sahara
- Vega 16. maj
- The Keith & Thordal
- Koncerter foråret 2008
- Årets fem bedste danske plader
- Om oversættelsen af Hedwig and The Angry Inch og mit livs første koncert
10 kommentarer til: Hvis bare døgnet havde 117 timer - kort rapport fra studiet
- 1 Pingback on Jan 11th, 2007 at 11:33 am
Skriv en kommentar
Search
|
|
|
|









Hey Kenneth.
Nutidens Tand eller På Herrens Mark ville nok være mine bedste bud hvis det skulle være ud fra titlerne, ellers ville 13 salmer skåret ud i pap (hi-hi-hi-ho-ho-ho, hvor sjovt) også være en god titel. Ej spøg til side kald den hvad du vil.
Hej Simon
Ja, “Skåret ud i pop på bunden af havnen” er også en mulighed. Klaus Lynggaards solo-album fra forrige år hedder “På herrens mark”, og jeg var for øvrigt kapelmester på den, så… “Nutidens tand” har jeg overvejet, men måske er det lige finurligt nok til en albumtitel. Jeg hader at blive kaldt fi-fucking-nurlig!
Kenneth
Hej Thordal,
Mens vi venter på ny cd… Jeg har faktisk modtaget ønskeseddel på Skåret Ud i Pap og havde også planlagt at kaste et par stykker efter venner i “værtindegaver” i løbet af julen… Kan du ikke starte en lille jule-cd-pusher-biks med signerede cd’er, så jeg ikke skal lede efter dem ude i virkeligheden? :-) Lotte
Jow da, frk. Larsen. Må lige se, hvor mange jeg har hjemme i uvirkeligheden, men der er vist et par stykker, der kan få en klo.
Kenneth
Hej Kenneth, hvordan går det med SMUK-optagelserne? Nå mit bud på albumtitel er:
Op På Hesten Igen
(og hvis du virkelig vil afvise det så alternativt: Ikke Alt går I Ring)
:) Ask
Den skal da hedde “13 pap salmer skåret ud i havnen”.. eller noget.. glæder mig til at høre det færdige produkt, og hvis det bare bliver halvt så godt som de foregående 2 albums, så er det hyyl..! :)
Hvis du får tid kan du da også lige give et lyt til mit eget bands nye Ep på http://www.chineese-letterbox.dk
Hygge hejsa..! :)
-Tavs
Kære Kenneth
Ih, hvor vi glæder os! Vi er jo nogle af de store fans. Nå, men til arbejdet.
Den nye cd skal da hedde en af disse fire:
Pops(m)art
Undertekster
Mainscream
Sortseer
Men skal det hænge tættere sammen med albummets sange er “Hvad så?” da bestemt en mulighed. Eller “Indkøb”.
Kære Kenneth!
Først: Mange tak for en god aften i dit selskab engang i november var det vist.
Du kom lidt vel hurtigt ud af døren, for du glemte flere ting, rytmeæg o.lign.
Dem kan vi vel aflevere til dig på Alibi, hvor du skal spille inden så længe?
En titel? Har du droppet Bøh?
Skal det være en sangtitel, er Frinummer måske ikke dårligt. Det samme kunne gælde “Hvad så?”, eller “Nutidens tand”, en rigtig anmeldertitel, der signalerer at her kommer det store samtids pop/rock album, der tager temparaturen på tidsånden og fortæller os alle wie es eigentlich ist.
Ok, min stemme går til Nutidens tand.
Kh., Bertel.
P.S. Vores fælles helt fylder 60 lige om lidt. Up the hill backwards - it´ll be alright.
Hej alle sammen
Tak for interessen og de gode forslag. Jeg har også modtage nogle stykker på mail, men det endte altså, som I kan læse om i posten Alt og ingenting. Ak ja…