Foto: Jens Bangsbo

Mit vidunderlige orkester Strandvaskerne blev i slutningen af 2005 nomineret til årets livenavn af Foreningen af Danske Musikkritikere. Berit Fridahl spiller guitar. Marie Louise von Bülow, kontrabas, elbas og kor. Siri Skamby, percussion, tangenter og kor. Kenneth Spenner, trommer. Jeg spiller guitar, mundharmonika og synger.

Koncerten i Musikcafeen juni 2005 fik af Erik Jensen  i Politiken: “…den bedst bevarede hemmelighed i dansksproget sangskriverrock. Det er en tåbelig uretfærdighed for alle andre end de indviede få, som har fundet dette musikalske og sproglige skatkammer, der oven i købet administreres af en fremragende entertainer.”

Soundvenue.com smed ligeledes 5 stjerner for en koncert i Århus efteråret 2004. Læs anmeldelsen her.

Og Diskant giver også topkarakterer for koncerten på Rust i februar 2006. Læs anmeldelsen her.  

Klaus Lynggaard går genialt grassat i Information:  

En Dean Martin på bistand
Udover at være en forrygende sanger, hamper sangskriver og ferm orkesterleder, bor der ikke så lidt af en entertainer i sanger-sangskriveren Kenneth Thordal

KONCERT
Af Klaus Lynggaard
Et sted snerrer den gode C.V. Jørgensen noget om, at “du er den fødte entertainer”. Om han tænkte på sanger-sangskriveren Kenneth Thordal i dén forbindelse vides ikke, men ordene passer i hvert fald perfekt til dette diminutive kraftfelt, der tilfører den lokale - og ind i mellem: lige lovligt hyggelige - m/k-med-akustisk-guitar-genre mere end et snert af farlighed og rock’n’roll. Hans fortid som derangeret punkrocker i ensembler som An Ultimate Choice og Stalin Staccato giver ham en kant og frækhed i scenepræsentationen, der er både udpræget antihyggelig og konstant udfordrende, for som trolden i æsken (og ukrudt!) er han ikke til at holde nede. Thordal dumpede åbenbart med glans i Flinkeskolen og det er vi ham taknemmelig for, thi det løfter tingene ud af kolonihaveuniverset og gør dem mere såvel relevante som fængslende. Og så har vi slet ikke nævnt hans backingband Strandvaskerne, et orkester to die for. Ikke fordi at Thordals første reelle koncert ovenpå udgivelsen af den eminente Skåret ud i pap-cd, der kom på gaden primo april, gik fuldstændig gnidningsfrit. For det første skulle den have været afholdt for 14 dage siden på det ulykkessvangre spillested Rust, men et manddrab m.m. kom i vejen; ja, faktisk var Thordal & Co ved at sætte grej op, da den fortvivlende begivenhed udspandt sig lige uden for døren til spillestedet. Dernæst sad nerverne synligt uden på tøjet på den ulasteligt klædte solist og under de første par numre virkede det som om han ikke var helt tilstede i sig selv. På samme måde skulle de fire Strandvaskere bag ham lige finde såvel beatet som hinanden, men efterhånden som opstartsvanskelighederne lagde sig, forvandledes hvad der startede som en famlende affære sig til en musikalsk udfordrende og vittig to timers lang lystrejse gennem materialet fra Skåret ud i pap tilsat et par sange fra debuten 11 sange fra bunden af havnen. Med ind i mellem direkte desorienterende udmeldinger fra solisten selv. Men altid: underholdende. Og tit: provokerende. Dragende dynamik “Strandvaskerne - de er da meget gode”, mumlede Thordal på et tidspunkt og det er sgu svært at være uenig med ham. Den dynamiske, tighte og egensindige trommeslager Kenneth Spenner er ganske enkelt et fund og på kontrabas som el-ditto giver Marie Louise von Bülow ham rytmisk kamp til stregen, Berit Fridahl spiller en mean testosteronsydende el-guitar såvel som hun ubesværet evner det mere lyrisk medskabende og Siri Skamby er en raffineret slagtøjspiller, der også spiller smukt behersket på tangenter. Et drømmehold, simpelt hen. Og tilsammen yder de Thordals aldrig mindre end finurlige kompositioner fuld retfærdighed - og så lidt til. Et hold, der burde være fast inventar til sommerens festivaler, thi det kan mere end de fleste. En ting er nemlig at akkompagnere, men noget andet er at digte med, lægge til og understrege. Holdet hvilede så godt i sig selv, at da en pige ved navn Mia spurgte om hun måtte trutte lidt med på sin sax, åbnedes rækkerne og hun slusedes op på scenen, hvor der skabtes et hul i en i øvrigt medrivende “Krøllet komet”, således at hun kunne give en næsten hæderlig solo Da hun ikke gjorde tegn til at forlade scenen efter indsatsen, spurgte Thordal tørt: “Nå, er du så medlem af Strandvaskerne nu?” Men ellers var det altså solistens aften, thi der er en særlig rastløs og bizart dragende dynamik over Thordals selviscenesættelse, han er simpelthen selvskabt til at træde op på en scene. Eller snarere: indtage den. Han er en fighter af Guds nåde og stod langt fremme i køen, da der blev delt stemmepragt ud, thi den mand kan VIRKELIG synge. Og des varmere han blev, jo mere ekspressivitet og des flere nuancer kom der over præsentationen af den stribe potentielle hits, han har leveret på sin seneste cd; hvad enten det er den swingende jazzvals om og til Dan Turèll, “Op i røg”, det intenst sydende “Hyp lille popsvin” med sit uimodståelige omkvæd, den skægge pervertering af grundpræmissen fra “Annie Get Your Gun”, der hos Thordal er blevet til “Skanderborg Skyline” samt ikke mindst den selvevidente “Jorden går under i morgen”. Men noget tyder på, at Thordals største force ligger i den dagsaktuelle kommentar; hvad enten han hudfletter vor statsmedister på “Anders”, giver et hujende skægt selvportræt på det swingjazzede “Sort” eller - bedst af alle - som en art Dean Martin på bistandshjælp lægger guitaren og charmer sig gennem den ætsende trøffel til Jokeren og den mere machoprægede ende af dansk hiphop på det træfsikre “Min X”, der burde blive et kanonhit. Til sidst lagde vi armen om vor ledsager, sang med af hjertets lyst og havde det i det hele taget så sjovt, at det nuværende regime givetvis vil forbyde det ved lov snarligst. Før det sker, skulle De tage og skynde dem ind og opleve denne Kenneth Thordal og hans paradoksalt nok så livskraftige Strandvaskere!

Kenneth Thordal & Strandvaskerne, Musikcaféen, Huset, Kbh., tirsdag
Kenneth Thordal & Strandvaskerne kan opleves torsdag d. 23/6 (Sankt Hans Aften) på Volden ved Milepælen på Christianshavn.”