Lørdag aften havde jeg endelig fået nosset mig sammen til at gå i biografen og se den i øvrigt smukke og ganske gode Gasolinfilm. Da jeg kom hjem, var Melodi Gang Pis midt i afstemningen og kavalkaden af de forskellige sange. Jeg fandt straks alle husets mobiltelefoner frem og sms’ede en masse stemmer på finske Lordi. Jeg havde ganske vist ikke hørt sangen, men var egentlig også ligeglad med, hvordan den lød. Jeg havde nemlig set billeder af de finske monstre, og i det orgie af nedringende plasticpatter, botoxskamlæber, afblegede tænder og nylonparykker, der flød i en lind strøm over skærmen, lignede Lordi de eneste nogenlunde normalt begavede væsner i den sammenhæng. 

Som bekendt gik Lordi hen og vandt - temmeligt overbevisende endda. Da jeg så hørte vindersangen, viste den sig selvfølgelig at være snothamrende elendig - næsten lige så elendig som alle de andre landes ufatteligt talentløse bidrag. Men fuck det… Jeg havde jo stemt på den for at tage pis på lortet. Nu udtaler mange så, at ægte rockfans endelig gik hen og fik noget og stemme på og så videre… Nej! Det var såmænd bare en kærkommen lejlighed til at gøre grin med det opstyltede pis. Og jeg var åbenbart ikke den eneste protestvælger. Juhu!