På Mont Blanc med Marco Evaristti
Skrevet af Kenneth Thordal 11. Jun 2007 i Livejobs, Nyheder, Musik Emne-tags: No Tags.
Pink State på toppen af Mont Blanc. Foto: Lars Nybøll.
For tre uger siden spurgte min ven Joakim Lassen, om jeg ikke ville med ham og Marco Evaristti ned og bestige Europas højeste bjerg Mont Blanc. “Jo jo,” sagde jeg. En uge efter var muligheden der pludselig. Der var plads på holdet. Jeg havde deadline på min oversættelse af den fede glamrockmusical Hedwig and The Angry Inch (Nørrebro Teater 2007) dagen inden afgang, og jeg havde netop modtaget Statens Kunstfonds tre-årige arbejdsstipendium. “Nå ja, what the fuck…, tænkte jeg. “Klaus Rifbjerg købte en rød sportsvogn, da han fik stipendiet. Så kan jeg vel også tage med op og male Mont Blanc rød.” Jeg sagde ja, og gik derefter i gang med at finde ud af, hvad det egentlig var, jeg havde indladt mig på.
Vores danske chefguide Asmus Nørreslet beskrev turen til toppen af Mont Blanc som nogenlunde lige så anstrengende som et maratonløb. Bare lidt hårdere. Og så seks dage i træk. Jeg havde nøjagtig 10 dage til at komme i form efter endnu en vinter med en diæt af øl, kaffe, computer og guitar. Hen i fitnesscenteret og op på elipsemaskinen. Jeg trænede så meget, jeg overhovedet turde, men var temmelig overbevist om aldrig at nå toppen.
Som du kan se på billedet, lykkedes det. Efter to dage klatretræning og akklimatisering begyndte vi opstigningen. Da sommersæsonen endnu ikke var begyndt, var der ingen lifter i gang. Vi måtte altså tage den til fods fra 1500 meters højde med tunge rygsække. Vi fem, der - foruden guiderne - efter tre dages yderligere benhård vandring og klatring nåede toppen, blev deroppe i hele to timer. Normalt er man kun deroppe i 5-10 minutter, før kulde og højdesyge tvinger en ned igen, men vi havde meget at lave.
Vi skulle bygge og udråbe den selvstændige stat Pink State. Min rolle var at synge og spille Pink States nationalsang, som jeg skrev på vejen op. David fra www.mountaintv.com filmede det meste. Tjek det her. Han lavede også en lille video, hvor jeg synger Dan Tùrells og min “Nede ved havnen” på Mont Blancs tinde i 4810 meters højde. Uden tvivl Europas højeste koncert nogensinde. Der er også en anden udgave af sangen, hvor jeg står med Marco og Joakim i døråbningen til en hytte i 3800 meters højde.
Journalist Henrik Kjeldberg filmede Pink State fra helikopter - det bliver vist en del af en DR2-dokumentar om Marco Evaristti senere på året. Polfotos Lars Nybøll var også med i helikopteren og tog blandt andet det smukke billede, som du kan se øverst.
Alt i alt var det en utroligt hård og ligeså utroligt smuk tur. Det vildeste, jeg nogensinde har været med til. Læs mere om hele idéen bag kunstværket, Marcos anholdelse pr. helikopter og meget andet på hans hjemmeside og blog eller i nogle af de mange artikler på nettet. Med sår på tæerne og næsten nede på jorden igen - Kenneth
Andre indlæg i samme kategori
- Koncert med Kenneth Thordal & Så Videre i Pakhus 48 d. 14. marts
- Frankenstein Genskabt
- Køb “Fald nu ned” her
- “Fald nu ned” - nyt album 18. april 2011
- Stakkels Kenneth på CaféTeatret
- Submarine Sessions med Mike Sheridan
- Lykke Bjørn på Teater Grob
- THORDALSKTEATERTORTUR
- Kunstig Kenneth: Louisiana Lounge
- Cool Cash på Louisiana Kunstmuseum
Search
|
|








hej højdespringer, håber turen ned fra bjerget gik godt. du sku jo gerne ned og dyrke det legat der. så først nyheden idag. tillykke med det.
kram fra petter æs
Takker, min ven. Giver en gang sommersalat næste gang vi ses.
For fanden da Thordal, din galning! Her er vist nøjagtigt den situation hvor disse ord er passende: godt GÅET! Smuk video fra toppen. Men hvorfor sang du ikke “Står på en alpetop”? Nå, det var vel fordi GAFFA’s anmelder ikke var på pletten for at råbe “ekstra nummer”, eller hvad det nu hedder på fransk. Må ha skrevet en klumme om sceancen på min Musik-Blog! Jeg er helt sikkert klar med min røde anmelderblog, når du indtager Himmelbjerget næste vinter… Uanset: Respekt, Thordal!
Jeg må også sige, at jeg er imponeret over bedriften. Jeg havde sgu nok ikke fået slæbt min halvfede røv op i de højder. Og da slet ikke i den kulde!
Iøvrigt er jeg også fuld af respekt for Marco Evaristti. Han har satme lavet mange spændende ting efterhånden, og næsten hver gang med en imponerende omtale til følge. Thumbs up til jer begge :)
Det er sandelig spændende det her!
Lyserød er en meget fin farve.
Hvordan var det med opstigningen? Var det simpelthen ok, for en ikke-trænet?
Jeg har pludselig fået lyst til at prøve…
fed video :D den slags sker når man giver kunstnere for mange penge…nogle burde notificere nogle :D
WHAT THE HELL!!!
Jeg er virkelig misundelig…
Du er bare stor. (Du ved hvad jeg mener…)
Ukulele! Det er nemlig vejen til toppen, din gamle starfucker.
Check selv her:
http://www.amazon.co.uk/Memory-Almost-Full-Deluxe-Packaging/dp/B000PMLFRU/ref=pd_bbs_sr_1/202-0368203-1908626?ie=UTF8&s=music&qid=1182375666&sr=8-1
Kære onkel MH
Det er en mandolin, han spiller på. Hvad siger en gammel markedsføringsræv som dig til McCartneys lille video? Jeg tænder sgu ikke helt på hans forsøg på at være heeeeelt nede på joden nede med YouTube-masserne…
Hey Kenneth.
Damn det er nice den tur der! : D
Jeg synes sgu det fedt gjort det der.. Med min unge alder (tja, undskyldningen holder nok ikke helt) kender jeg ikke Marco Evaristti. Men han virker da som en kunstner der er værd at kende..
Kenneth, jeg fik aldrig rigtigt kontakt med dig, efter Sofies konfirmation. :/
Nå. Fedt med den hjemmeside..
Venlig Hilsen. : )
Hej Kenneth Thordal
Jeg skriver fra magasinet LUKSUS, som for et par numre siden havde en artikel om Evaristtis Mont Rouge projekt, som vi synes er meget spændende. LUKSUS er et blad om rejse, klatring, bjergbestigning, ski, surf, skate mv.
Vi vil høre, om du har lyst til at svare på et par spørgsmål om turen? Det er fem spørgsmål om turen, om at bestige Mt. Blanc uden at være trænet bjergbestiger etc.
Det er ikke så omfattende, så jeg håber, at du har tid og lyst til at være med!
Kan du ikke give en melding på min mailadresse, om du har lyst til at være med.
Glæder mig til at høre fra dig.
Venlig hilsen Anne Vindum, LUKSUS Outdoor & Freestyle Magazine