Det er bare for lækkert det du gør med reklamer.
Vi skal være moralske fra nu af til dommedag.
Men ingen panik, vi opsummerer bare.
klar snak er den bedszte vare.

Der er intet der kan komme til kort
Bedste hilsener fra en kneppehjort.

Hmmm…

Min holdning er klar: Solgt troværdighed kan aldrig erstattes. Så enkelt er det. Er man singer-songwriter med meget personlige sange, er troværdighed altafgørende. Uanset reklamehonorarets størrelse, kan det ikke erstatte tabt troværdighed. Det kan ikke gøres op i penge.
Og jo, det er da umiddelbart fristende at lade en reklame finansiere ens næste plade, men det er det efter min mening ikke værd. Der findes andre måder. F.eks. at låne pengene, og så spille dem ind igen med en ordentlig røvfuld koncerter, mens man har et andet job ved siden. Kan sagtens lade sig gøre.

Til slut; første vers af Neil Youngs “This Note’s For You”

“Ain’t singing for Pepsi
Ain’t singing for Coke
I don’t sing for nobody
Makes me look like a joke
This note’s for you”

Vh
Don Falch

Men som forbruger tænker jeg - når den ofte uundgåelige reklameflade toner frem - at klippene med den fede musik (kontra de skræddersyede produktorienterede sødsuppe “hits) eller den udøvende skuespiller, slår mig som reklamer af en bedre kvalitet.

Og som sagerne står med dagpengesystemet, der får sværere og sværere ved at forholde sig til kreative mennesker, der arbejder i andre cykler end den almindelige arbejdsuge (f.eks. skuespillere), melder flere sig ud af systemet, selvom økonomien så kører på pumperne.

Så ‘fronter’ eller ‘backer’ man et produkt, man kan forholde sig til - og dealen er god - ville jeg som musiker slå til med det hellige mål for øje, at nu kan jeg pludselig realisere min næste plade, og tilmed åbne flere folks ører for, hvad jeg kan….og dét i den bedste sendetid :-)

Laila

FanLasse

Fed tekst og kvalmegrænsen ér nået og hvis du kan komme med i en reklame hvor du kan råbe røv !, så er det cool. Men stå ved det. Du er jo Mr. Kenneth Thordal og ikke Neel Kneppehjort.

Lasse

Du har ret. Der var nok ikke noget bilfirma, der var videre interesseret i The Doors i 1965. ‘67 var det!

Kenneth

Mon det ikke var lidt senere, da den første lp udkom i 1967.
Men hu hej, hvor det går.

Jo, kvalmegrænsen er nået hos mig.

Ole

PS: Ellers læs her: http://www.reference.com/browse/wiki/Light_My_Fire

Men nu er der jo stor forskel, al respekt, på store danske navne som Larsen, eller globale navne som Jackson, og så Kenneth - som du jo også pointerer.

På nuværende tidspunkt ville det nok være til mere gavn end skade at få en af dine sange til at køre 20 gange i døgnet som en Super Brugsen eller Danske Bank reklame. For din udfordring er mest af alt at få folk til faktisk at høre din musik. Hvis flere mennesker fik hørt den, er jeg overbevist om at flere ville købe den. Og på den måde kunne et reklamesamarbejde gavne både dig, og annoncøren - og så kan jeg sgu ikke få nogle moralske opstød over det.

Det er fedt nok med idealer om at være helt fri og alt det der, men i praksis er der jo altid nogle vi er afhængige af - hvis ikke reklamebranchen, så pladebranchen, distributører, forlag, medier, fonde osv osv. Sådan er det bare og når bare man sørger for at det man gør føles rigtigt, og at det gavner udbredelsen af ens musik så siger jeg sgu, go for it!

Og det er tilsyneladende også det som flere og flere gør. Det virker somom at det ikke er nær så kontroversielt at lade sin musik bruge i reklamer, som det var engang. I hvert fald lader mange flere respekterede navne virksomheder bruge deres musik. Og som lytter, er jeg altså lidt ligeglad. Hvis det er noget musik og et band jeg kan lide tænker jeg bare, fedt nok, nu har de tjent lidt lette penge. Det fortjener de sgu!