
Min opgang, april 2006. Foto: Erik Refner.
Jeg var skvattet op (!) ad trapperne i en 120 hestes brandert, nogle dage før Erik pludselig dukkede op og skulle lave billeder til forsiden af Berlingskes AOK-tillæg. Jeg havde ikke noget at sminke mit blå øje med. Erik syntes bare, det var fedt. Han smed mig ud på trappen og tog otte billeder. “Må jeg ikke lige se,” spurgte jeg. “Nej,” svarede han og skred. Funky fætter.

Min dagligstue, april 2005. Foto Martin Lehmann
Nogle dage senere dukkede Erik Refners kollega Martin Lehmann op. Han havde set Refners hårde billede og var helt oppe på udfordringen. Jeg har keramikhjertet hængende på væggen derhjemme. Måske så Martin en sammenhæng med Politikens brug af røde hjerter i forbindellse med anmeldelser. Eller med mig. Et stort, rødt, knaldhårdt, iskoldt og hult hjerte. Hmm. Måske synes han bare, det var pænt. Billedet blev for øvrigt taget i forbindelse med et Kim Skotte-interview.

Knippelsbro, november 2002. Foto: Ole Christiansen.
Ole er sgu en fed fotograf. Vi har efterhånden haft en del sessions gennem årene. I forbindelse med “11 salmer fra bunden af havnen” tog vi denne serie. Jeg tror, eksponeringstiden var otte sekunder for at opnå effekten med bilernes lys i baggrund og undgå for meget blitz. Det var en kold aften at stå mussestille på.

Ved en heldig tilfældighed udkom “11 salmer fra bunden af havnen” samtidig med, at Eminems “8 Mile” havde biografpremiere. Jeg havde oversat løjerne, og det fik en del omtale. Om tirsdagen havde Henrik Vesterbergs interview med mig fyldt hele Kultursektionens forside. Om fredagen kammede det så helt over; udover ovenstående artikel var der en god anmeldelse ligeledes med billede, en halvsides annonce, hvor pladebutikken Guf roste albummet til skyerne, samt en forsideomtale. Det endte med, at folk begyndte at spørge mig, hvorvidt jeg havde købt en større aktiepost i Politiken… Man kan heraf konkludere, at mængden af presseomtale ikke er ligefrem proportionel med salgstallene. Jeg læste en analyse af forholdet mellem Baby Woodroses salgstal og mængden af solgte albummer. For et par år siden var deres album blevet nævnt cirka 1500 gange i diverse pressesammenhænge. Albummet havde solgt 300 eksemplarer (tallene citeret fra hukommelsen). I know the feeling…

Search
|
|
|
|
|
|









Ingen kommentarer til: En på øjet
Please Wait
Skriv en kommentar