På denne og de tilhørende undersider (ude i menuen på højrefløjen) er der en helvedes masse billeder, anekdoter, anmeldelser og så videre. Det kræver jo sin mand at lave sådan en samling, og på et tidligere stade i mit netliv kaldte jeg derfor min hjemmeside for følgende:

Men slut med al den selverkendelse…

Min baggård, sommeren 2004. Foto: Jacob Schou Nielsen. Sort, sort, sort…

Amaliehaven omkring 1993. Foto: Ole Christiansen
12 år yngre - 10 kilo lettere. Ole stiller kameraet op.
Jeg springer ind i det kolde og meget våde vand. Kort efter stiller en busfuld japanske turister sig op i cirkel bag Ole og begynder at fotografere seancen. Den indebærer blandt andet afbidning af hornfiskehoved. (Meget moderne i post-80′erne.) Måske er det japanernes skyld, at jeg har lukkede øjne.

Stalin Staccato, 1990. Foto: Ole Christiansen.
Tja… Vi lignede vel nærmest et slags rockorkester.

Vi havde - rent undtagelsesvis - ikke lige fået betalt øvelokalelejen, så bandet, der stod for lokalet, lavede denne smukke efterlysning.

København, 1994. Foto: Robin Skjoldborg
Og sådan kom den anden Nude-single til at se ud. Der var trompetsvaj i de røde læderbukser, og jeg havde også en ond, rød motorcykellæderjakke til. Wauh.

Sommeren 1995 på 5-øren.
Så er de røde læderrør skiftet ud med skotsktern og gul skjorte. Nude spillede med Georgia Satellites, Jeff Healey og Status Quo. Sær blanding. Her har jeg lige spillet mundharpe med de søde drukkenbolte i Georgia Satelittes. Se, hvor glade de alle sammen er.

Train, september 2003. Foto: Didde Elnif
Allan Olsen havde givet Søsser, Siri og mig lov til at agere økologisk forret i to dage. Det gik sådan set også meget godt. Der var i hvert fald ikke nogen, der råbte: “Skrid hjem, københavnske læderbøsse” eller andet i den stil.

Train, september 2003. Foto: Didde Elnif.
Nu havde vi sådan set håbet på at få dækket lidt af transportomkostningerne ved at sælge nogle plader efter koncerten. Og de 800 fremmødte på det udsolgte Train var sådan set også ret begejstrede. Så vi solgte tre (3) plader.

Train, september 2003. Foto: Didde Elnif.
Dagen efter ville Allan gerne hjælpe os med at sælge lidt flere plader, så fra scenen skamroste han os og de 11 Salmer og lovede nærmest folk tæsk, hvis de ikke købte den. Desuden dansede Søsser og Siri med indtil flere gamle grise, som til gengæld lovede at købe pladen bagefter. Resultatet udeblev da heller ikke. Vi fordoblede vores pladesalg og solgte således seks (6) eksemplarer.

Knippelsbro, november 2002. Foto: Ole Christiansen. Der var en råkold aften. Las - der bogstavelig talt spiller en meget stor rolle på 11 salmer fra bunden af havnen - skyndte sig hjem, da vi havde taget “bandbilledet”.

Vanløse, cirka 1968. Foto: Ukendt.
Det alvorlige er åbenbart ikke noget nyt, som drengebilledet viser. Dengang gik der fotografer rundt og tog billeder af legende børn. Derefter prøvede de så at sælge dem til forældrene. I dag ville de vel få en pædofilisag på halsen, hvis de sådan bare fes rundt og fotograferede. Jeg har sågar lakrids i hele hovedet. Men for øvrigt ville fotograferne nok også få svært ved overhovedet at finde sig nogle børn i fri dressur nu om stunder.

Nørrebro 1994. Foto: Robin Skjoldborg.
Der var en spand maling i studiet. Og jeg kunne åbenbart godt lide det meget direkte og noget fårede udtryk på det her billede, så det blev det officielle pressebillede.

Knippelsbro, julen 2004. Foto: Ole Christansen.
Vi nærmer os det, nogle kalder nutiden. Som altid er der vand i baggrunden. Billedet er taget fra taget af et grimt sted med et smukt navn: Fisketorvet. Det er for øvrigt et udnit af dette det billede, der er brugt til headeren i toppen af denne hjemmeside.

Gasværksvej omkring 1990.
Foto: Ole Christiansen.
Ole har i 2003 fået udgivet en smuk fotobog. Jeg deler dobbeltomslag med alle raske drenges helt Iggy Pop. Hæ. Det her billede blev taget til en portrætudstilling.

Rust, juni 2004. Foto: Natasja.
Første rigtige koncert med Strandvaskerne. Man kan lige ane den fremragende guitarist Berit Fridahl i baggrunden.