Songs From Death Row
Skrevet af Kenneth Thordal 12. Aug 2008 i Nyheder, Politik, Musik, Anbefaling Emne-tags: No Tags.
I april var jeg i Texas sammen med kunstneren Marco Evaristti. Marco var inde på dødsgangen i The Polunsky Unit og besøge Gene Hathorn, mens jeg pænt ventede udenfor, da jeg ikke havde besøgstilladelse. Siden har jeg til gengæld skrevet sammen med Gene - og sat musik til nogle af hans tekster.
Du kan høre og downloade dem på www.songsfromdeathrow.com, hvor du også kan se den smukke video, som Sara Koppel har animeret ud fra Genes tegninger og Marcos malerier. Marco har også malet billedet af Gene her ovenover.
Måske tænker du: “Hvorfor skal en eller anden morder gøres til helgen og kunstner?” Det er ikke mit formål.
Jeg håber blot, at kunne være med til at vise, at en person som Gene stadig er et menneske - med håb, længsler og drømme - selvom han har begået en frygtelig forbrydelse. Hans tekster og tegninger er i hvert fald meget menneskelige. Gene er den, der har siddet længst tid på dødsgangen i USA. 24 år - de sidste 15 år i total isolation ligesom alle andre, der sidder på dødsgangen i Texas. Hvis du vil vide mere, kan du læse Martin Krasniks glimrende interview i Weekendavisen med Marco her. Eller du kan komme ind og se vores fællesudstilling “FIVE2TWELVE” på Gallerie Asbæk fra d. 9. - 17. august. Eller som sagt tjekke songsfromdeathrow.com eller vores MySpace-profil.
Andre indlæg i samme kategori
- Alex Puddu - mekanisme og teknik
- Ukendt med de kendte
- Trinelise Væring - Lystfisker
- Doris - Dansktop rimer på swingerclub
- Se videoen Death Town
- Morgensang under Skanderborg Skyline
- Støttekoncert for Unicef
- Ode til hoved af død rød ged - Evaristti og Thordal i Sahara
- Vega 16. maj
- The Keith & Thordal
Search
|
|
|
|









okay, så man bryder sig ikke om capital punishment i Danmark, men her en mand som har dræbt hele sin familie, hvilken straf skulle han have, måske som den unge 16 årig i Jylland, som fik 4 år for at slå en mand ihjæl.
Og tillig var han også pusher, som måske var årsag til mange andre unges død, som f.eks. min egen søn, som døde af en overdose af drugs for 5 år siden.
The bleeding liberal danskere, skulle heller concentrere sig om livet i Danmark.
Lad os her i USA i fred med jeres usympatiske sympati.
Hej Martin
Jeg skriver ikke noget sted, hvor vidt jeg går ind for dødsstraf eller ej. Men jeg tror i hvert fald ikke, at verden bliver et bedre sted, af at man lader folk sidde på dødsgangen i 23 år - de sidste 15 år i isolation.
Men jeg hverken kan eller vil forsøge at frikende Gene for hans forbrydelse. Heller ikke selvom hans far i følge Gene var leder af den lokale Ku Klux Klan, tævede ham og sexmisbrugte ham, og hans prostituerede mor forlad ham, da han var et år gammel.
Til gengæld vil jeg gerne være med til at vise, at man tilsyneladende stadig kan føle og tænke som et menneske, selvom man har begået en frygtelig forbrydelse og selvom man har været opbevaret under torturlignende forhold i 15 år.
Til sidst skriver du “The bleeding liberal danskere, skulle heller concentrere sig om livet i Danmark”. USA blander sig - på godt og ondt - i alt, hvad der foregår på i verden. Kulturelt, økonomisk og militært. Vi bleeding liberals og poor suckers in the rest of the world må nøjes med de midler, vi nu engang har.
Med venlig hilsen
Kenneth
Et modigt projekt der fortæller os historier fra en verden der ligger os så fjernt.
Uanset handling eller overbevisning, så er vi kun mennesker. Intet kan retfærdiggøre de horrible gerninger. Men poesien og stemningerne heri afspejler et menneske i monsteret, - og det er følelser vi almindelige mennesker kan relatere til. Uhyggeligt … men ikke desto mindre får det mig til igen at sætte spørgsmålstegn ved systemer der tillader sig at tage liv - på lovlig vis. Er det ikke kun Vor Herre der kan bestemme hvornår vi skal herfra?
Naja Storebjerg
Hej Kenneth
Jeg har set på videon og jeg synes det er flot og godt….MEN, jeg har sku et problem med at man bliver interessant “blot” fordi man sidder på death row. Jeg synes jeres projekt er ærværdigt og en af de stærkeste argumenter mod dødstraf…at man ikke kan gøre det mod et menneske man straffer dem for….
Men når det er sagt, så er jeg også lidt ked af, at det eneste, der kan få det frem er en ekstrem case med en person fra death row. Han skal jo ikke gøres til helgen, som du skriver. Min pointe er vel lidt, at hvis USA ikke havde dødstraf, så ville han blot have fået livstid som en anden gemen forbryder - og som med andre gemene forbryder villle ingen have interesse….
Med dette mener jeg ikke, at almindelige forbrydere ikke skal behandles lovmæssigt og ordentligt…blot, at med dem ville vores compassion nok være anderledes…at miste livet tænder selv den mest kontræres empati……
Med alt det sagt, så synes jeg det er flot og modigt projet. Der er sku ikke mange, der taler de udstødtes og de forhadtes sag i dag….hverken i DK eller i USA
C