Sukkeret klæber til mine læber, hver gang jeg siger noget. Jeg tager mig til munden, slår knuder på tungen af frygt for at blive forstået. Jeg underskriver en gavecheck med sukkervand og kvajeblæk og børnelokker en pladeproducer, torturerer ham med skumfiduser. Sakkarin - jeg kaster sødetabletter for svin, imens jeg fixer brun farin, og hvis jeg stivner i mit grin, så stik mig mere insulin. Jeg hælder til fade med cremet roulade og nougat og marcipan - henslængt i bade med varm chokolade, organer i cellofan. Og beder I mig sutte, så vil jeg gerne, skønt jeg bliver lidt øm i min bolsjehjerne. Vi kan tage et hurtigt sukkerknald. Bonbonland flager på halv. Kom nu med. Du er jo din egen bolsjesmed. Vi savler kæberne af led i et orgie af følsomhed. Det er den store klæbrighed. Jeg sidder og råber i min bolsjekoger og flødeboller med mig selv. Jeg har taget et fejlfix Matadormix i håb om at æde mig ihjel. Min hæmoride er stukket af. Han kunne ikke klare min sukkerbag. Han har søgt asyl hos et andet røvhul med indlagt karamelstang og glaseret parketgulv. Jeg er en stud, der råber skældsord efter Gud, og hvermand får skældud, når jeg svinger min sutteklud. Jeg sukrer til her bag min hud. Jeg bliver frigid af al den søde juletid, og mandler gør mig paranoid. Jeg bæller gløgg med Stesolid. Min sukkerstang bliver rød og hvid.

Tekst og musik: Kenneth Thordal