Der stod ja med blåt i horisonten, og jeg nød at bade i byens lys. Pludselig var jeg nået frem til fronten - som en forstadsjunkie efter kolde gys så jeg mit sorte lys. Kom, læn dig op ad mig, så falder vi sammen. Kom, læg dig ind til mig, så holder vi varmen. Op igen. Jeg bukkede mig i neon - lod dig skære mig ud i pap. Pissede dit navn i sneen, og jeg fatter stadig ikke det mindste klap. Kom, læn dig op ad mig, så falder vi sammen. Kom, læg dig ind til mig, så holder vi varmen. Op igen. Kom, læn dig op ad mig. Vi puster til flammen. Kom, læn dig op ad mig. Vi falder samme vej eller ej.

Tekst og musik: Kenneth Thordal